Endnu en stor rejse venter i 2027! Jeg er blevet udtaget til at køre Cykelnerven 2027 for Team Sønderjylland – og det glæder jeg mig helt vildt til!
Det betyder samtidig startskuddet på endnu en rejse. En rejse frem mod sommeren 2027 med masser af træning, forberedelse og timer på cyklen, inden der venter fede bjerge, hårde etaper og forhåbentlig nogle helt fantastiske oplevelser sammen med resten af holdet.
Men Cykelnerven handler om meget mere end cykling og om at komme først op ad et bjerg.
Vi cykler for en vigtig sag.
Som en del af Cykelnerven skal jeg være med til at samle penge ind til Scleroseforeningen – og den del af rejsen glæder jeg mig mindst lige så meget til.
Jeg har tidligere oplevet, hvor meget det betyder for mig, når sport, fællesskab og personlige mål kan bruges til noget, der er større end mig selv. Det tager jeg med videre ind i denne nye rejse.
Vil du være med til at støtte min indsamling?
Støt min indsamling til Scleroseforeningen her
https://www.scleroseforeningen.dk/cykelnerven/stoet-en-indsamling/indsamlingsside/?id=cmqjfxe97008vw1nad3hzols8
Med udtagelsen til Cykelnerven kan jeg sætte et stort ved første delmål for 2027.
Og så arbejder og håber jeg videre på, at delmål nr. 2 også kan blive en realitet i 2027.
Men én ting ad gangen.
Først venter Cykelnerven 2027 og Team Sønderjylland.
Jeg glæder mig til hele rejsen – træningen, fællesskabet, bjergene, indsamlingen og alt det, der kommer til at ske undervejs.
Og jeg håber selvfølgelig, at I har lyst til at følge med.
VI SES I BJERGENE!



